Forside    Resultater   Træningstider    Information      Skøjteskolen    Shorttrack

 

 Esbjerg skøjteklub sponseres af:

 

 

 

 

 

  

 

 

Køb og Salg

ESK og skøjteløbernes lille butik

klik her

 

Verdens rangliste

figureskatingonline.info (statistics)

Copyright ® 2007 Esbjerg skøjteklub  
Esbjerg Skøjteklub
 
www.esbjerg-skojteklub.dk
 

Skøjteskolen

Skøjteskolens (4-8 år) træningstider:

Onsdag kl. 16.45 - 17.30

Fredag kl.  16.25 - 17.10

Søndag kl.  16.45 - 17.30

 

Junior begynder (fra 9 år)

 

Onsdag kl. 16.00 - 16.45

fredag kl. 17.10 - 17.55

 

Holdansvarlig:

Ulla Toby

Dorthe Andersen

Hanne B. Sørensen

 

kontaktinformation findes under

"Information - bestyrelsen"

 Vild med skøjtning

Skøjteskolen er klubbens begyndertilbud, og målgruppen er børn i 4 – 12 års alderen, der har interesse for at lære kunstskøjteløb. Det er optimalt at starte med skøjteløb i 4-6 års alderen, hvor ungerne endnu ikke er bange for at falde på halen, for det gør de fleste jo i begyndelsen. Men forbavsende hurtigt suser de selv af sted, og lære hurtigt skøjtespring og ”rødspætter” (buer ind og ud med benene) Skøjteløb er en rigtigt god træning for motorikken og balance evnen, samt man selvfølgelig for en masse nye kammerater. Klubbens ukrainske professionelle træner og tidligere isdanser Oleg Tolkach er i gang med sin 8. Sæson i Esbjerg Skøjteklub. Oleg holder øje med alle de nye løbere på skøjteskolen, det kan jo være der er en ny dygtig skøjteprinsesse i blandt. Når man bliver bedre til det skøjte tekniske såsom piruetter, spring og trin er der mulighed for at rykke videre til bedre hold, dette medføre også flere gange træning på isen. Det tager adskillige år at udvikle en god skøjteløber, de rigtige gode løbere har skøjtet mere en halvdelen af deres liv, de bedste i klubben er mellem 9 og 14 år. De træner op til 9 gange på isen om ugen, samt skøjteballet 2 gange.

Afhængig af hvor hurtigt man udvikler sig i løbet af det førte år på skøjteskolen, flytter man hold for at udvikle sig yderligere. Hvis man er rigtig dygtig, så har man mulighed for at deltage i sin første konkurrence allerede det første år. Mange klubber afholder en begynder konkurrence, Oleg udtager løberne og han sammensætter et program til dem. Det er altid spændende at deltage i sin første konkurrence, man skal jo have sin første fine skøjtekjole og man skal have sat sin hår, så man ser rigtig flot ud på isen. De yngste der har deltaget har været 4 år, og der er virkelig en bevægende oplevelse for de stolte forældre. Måske er det meget tideligt man udsætter sine børn for så store udfordringer, men det er meget sjældent børnene bliver skræmt eller bange når de skal ud på isen, børnene har jo øvet skøjteprogrammet mange gange til træning, og har hørt musikken de skal skøjte til. Børnene er meget spændte når de skal på isen for første gang, de er selvfølgelig meget stolte over deres fine kjoler og opsat hår. Det er vigtigt for børnene, at alle omkring dem er afslappet denne dag, da de helst skal have en god oplevelse, dette kan jo være det første trin for måske en lang skøjte karriere.

Kunstskøjteløb er den eneste sport, hvor hver enkelt løber har 30 x 60 meter alene og er på isen i 2½ - 3 minutter.

Med sportslig hilsen

Esbjerg Skøjteklub

 

Alle er velkommen til at komme i skøjtehallen og prøve kunstskøjteløb. Der er altid en repræsentant fra bestyrelsen til at svare på spørgsmål.

Der er ligeledes hold i hånd piger til at tage sig af de nye og usikre børn på isen.

Skøjter kan lejes for 20,- pr. gang

 

Informationer til nye skøjteløbere i Esbjerg Skøjte Klub.

Undervisningen

Som nyt medlem starter du på Skøjteskole eller junior begynder. Her trænes de grundlæggende færdigheder i at løbe på skøjter. Skøjteskole og junior begynder er delt op i grupper, så du skøjter med andre løbere på dit eget niveau. Hver gruppe ledes af en hjælpetræner, som kan være en af de ældre skøjtepiger, som gerne vil hjælpe dig med at lære at skøjte. Efterhånden som du bliver dygtigere, vil du rykke op på næste hold.

Skøjter

Til at begynde med kan du leje skøjter i klubben. Men hvis du for alvor vil lære at stå på skøjter og blive dygtig til det, er det en god ide at købe dine egne. Lad være med at købe skøjter i sportsbutikker og varehuse, de er ikke gode nok. Søg råd hos din træner, medlemmer af bestyrelsen eller nogle af de ældre løbere i klubben. Der kan være nogle, som har et par brugte skøjter, som de gerne vil sælge, ellers kan en fra bestyrelsen være behjælpelig.

Påklædning

Når du træner, er det vigtigt, at du har noget tøj på, der sidder tæt til kroppen f.eks. gamachebukser, en varm sweatshirt og handsker. Bukserne skal sidde tæt, for at dine skøjter ikke skal “gribe fat” i dem, og for at du kan bevæge dig frit. Klæd om i omklædningsrummet! Her er varmt, og så er skoene ikke kolde efter træningen! Husk også at forældre ikke må gå på isen og helst skal opholde sig uden for hallen!

Informationer til dig fra klubben.

På opslagstavlen eller på klubbens hjemmeside vil evt. aflysninger og oplysninger om arrangementer i klubben m.m. blive sat op. Der udkommer også jævnligt et nyhedsbrev med orientering og resultater.

Skøjteskolens (4-8 år) træningstider:

Onsdag kl. 16.45 - 17.30

Fredag kl.  16.25 - 17.10

Søndag kl.  16.45 - 17.30

 

Junior begynder (fra 9 år)

Onsdag kl. 16.00 - 16.45

fredag kl. 17.10 - 17.55

 

Kontingent for sæsonen 2009 - 2010:

1 x ugentligt koster   745,- kr. pr. år

2 x ugentligt koster 1435,- kr. pr. år

 

Fællesarrangementer og klubliv.

I ESK holdes der fællesarrangementer for løbere og forældre. I løbet af sæsonen afholdes Åbent Hus, hvor du kan tage venner og familie med på isen. Jul og fastelavn fejres på isen, og klubben arrangerer ind imellem kur-susaftener for løbere og/eller forældre, der kan omhandle praktiske eller teoretiske sider af skøjtesporten. I foyeren kan man varme sig, og der er næsten altid mulighed for at købe en kop kaffe eller the.

ESK vil gerne have et aktivt klubliv og håber, at du og dine forældre vil hjælpe os med at få en klub, hvor god sportsånd kan trives og give ESK glade og engagerede løbere. Bak derfor op om klubbens aktiviteter.

Der er altid brug for en hånd ved fællesarrangementer, konkurrencer, skøjteudlejning o.l. og kom gerne med forslag til nye aktiviteter og tiltag til vores skøjteklub. Husk det er også din klub - så kom og vær med til at præge Esbjerg Skøjte Klub og få klubben til at være et godt og rart sted at dyrke den sport, som vi holder af.

Rigtig god fornøjelse – og spørg endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om.